Oplev Omø
Lej en cykel
Havnen udlejer cykler, så du kan opleve Omø. Lej cykler (køb en cykelbillet) ved betalingsautomaten på havnekontoret.
Billetten skal placeres synligt på cyklen.
Udflugter
På Omø kan du cykle, gå eller få en god guidet oplevelsestur med traktorbussen.
Du kan bl.a. få Omøs historie på ø-arkivet, nyde udsigten på øens højeste punkt eller tage en tur ud til fyrtårnet.
På havnen finder du et kort med anbefalede gåture.
Du kan finde en turistguide bl.a. på færgen, havnekontoret eller sejlerstuen.
Find et godt spisested
Omø Campingplads
Ved Omø havn finder du Omø Campingplads. Campingpladsen er en lille plads, som ligger centralt med god mulighed for at følge livet på havnen.
Du kan campere med campingvogn, autocamper eller telt. Pladsen deler faciliteter med lystbådehavnen.
Det er ikke muligt at forhåndsbooke plads, men du kan kontakte havnefogeden for at høre om belægning inden ankomst.
Priser for el, bad og vask
Campingpladsen deler faciliteter med lystbådehavnen.
Se priser for el, bad og vask
Tjek priser for el, bad og vask
Priser for camping
Pris for campingvogne, autocampere og telte pr. døgn.
(Havnefogeden anviser pladser tlf. 24 41 29 48).
Campingvogn | 135 kr. |
Autocamper | 135 kr. |
1-4 personers telt | 100 kr. |
5 personers telt og derover | 135 kr. |
Fastligger campingvogn | 4.200 kr. |
Fakta om Omø
Omø er en lille ø på omkring 4,5 km2 med 11,6 km kystlinje. Øen ligger med Storebælt mod vest, Omø Sund mod nord og Smålandsfarvandet på de øvrige sider. Fra Revspids i nord til Ørespids i syd måler øen 4,5 km og mellem øst- og vestkysten lidt under 2 km på det bredeste sted. Omkring søen, langs kysten og i mosen findes et rigt fugle- og planteliv.
Få overblik over Omø fra Skovbanken, der er øens højeste punkt 24 meter over havet. Herfra kan du overskue havnen, landsbyen med kirken, søen, mosen og fyret. I klart vejr har du den flotteste udsigt til Storebæltsbroen.
Øen har ca. 160 indbyggere, hvoraf de fleste er bosat i Omø by eller i havnebyen Kirkehavn. På øen går børnene i skole til og med 6. klasse, hvorefter de rejser til fastlandet hver dag.